reklamepolitik

Viser opslag med etiketten seneste køb. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten seneste køb. Vis alle opslag

søndag den 27. april 2014

Søndags-tips.



Hele to tips, som jeg netop selv har benyttet mig af her i weekenden:

1. Jumpsuits i ren bomuld til 79 kr. Yes, 79 kr. De findes i flere forskellige mønstre og også i ensfarvet sort eller grå. Jeg er en liiille smule out of my comfortzone i den mønstrede her, men jeg tror den bliver god her til sommer.  Hvor? Bilka, selvfølgelig. Se dem her.  (egentlig kom jeg derud efter New Balance, men der var kun 3 æsker tilbage et par timer efter åbning)

2. Magneter af instagram-billeder. Det får jeg lavet indimellem og bruger Sticky9 (tidligere Stickygram). De har udvidet sortimentet, så man bl.a. også kan få dem lavet i en større størrelse nu. Dem har jeg lige bestilt til mors-dags-gaver.
OG: Du kan få 15% rabat med koden her:

FRIENDK1C1

 

 

 

 

tirsdag den 23. april 2013

sommer-garderoben


Sommerdragte, t-shirts, solhat, regnjakke, overgangsjakke, sko etc. Sommergarderoben er indkøbt, og vi er helt klar til helt at smide flyverdragt og elefanthue, når vejret er til at stole på.

fredag den 8. marts 2013

nr. 5


Sommerjakken er i hus - i god tid. Vi havde en lignende sidste år, som vi var meget glade for. Denne er fra Bilka til 129 kr. Sikke et kup!

onsdag den 27. februar 2013

magnet-billeder


Jeg har netop bestilt magneter med nogle af mine instagrambilleder på Stickygram  - og glæder mig til at modtage dem.

De koster 77 kr inkl. forsendelse for et sæt med 9 stk, hvis du anvender koden FRIENDK1C1.

Jeg har længe gerne ville have lavet nogle billeder til magneter, desværre er langt de fleste af mine billeder taget med app´en "vignette demo" og er derfor et andet format - jeg må på jagt efter en mulighed for også at få lavet dem til magneter.

søndag den 10. februar 2013

tip i 11. time









Jeg har tidligere delt min glæde over Gap, da de begyndte at sende til Danmark. Jeg handler der jævnligt - deres tøj er rigtig god kvalitet, synes jeg. De har fine klassiske ting, og deres børnetøj er rigtigt lækkert. Til og med i dag har de 30% på alt der ikke er nedsat med koden: GAPSAVE30

photos: www.gap.eu

mandag den 9. juli 2012

neon & simili



Nye t-shirts til mig. Med hhv. fin krave og fint tryk. Så mangler jeg bare at finde en god blazer, som jeg synes at jeg mangler. Er der nogle mærker I kan anbefale?

mandag den 4. juni 2012

Hør


Opvasken er taget, drengen tager en lur. Jeg burde se at få noget ordentligt tøj på og rydde lidt op. I stedet sidder jeg her med en kop te og overvejer hvor dagens gåtur skal gå hen. Den prikkede sag er ny og i hør.

søndag den 18. marts 2012

Seneste




1. Dåser fra Tiger og retro legetøj (hvis du synes den er fin og er hurtig, er der en til salg lige her)
2. Yndlingsprintet, som venter på drengen bliver endnu større, og bøjle(r) fundet på Ebay
3. Cirkeline papfigur, der indtil videre bor i tremmesengen

tirsdag den 6. september 2011

Ikke helt nyt køb



Faktisk helt tilbage fra maj, hvor jeg var i Spanien. Men tror ikke jeg nogensinde fik lavet indlægget. Nu er både den og opladeren til kameraet og en biblioteksbog forsvundet under flytningen. Jeg ved godt hvad min aften skal gå med, for bogen skal afleveres i morgen...


søndag den 21. august 2011

Fredagens nyerhvervelser






1. Quiltet jakke fra Marapytta. Med fine detaljer som neonpink tråd og vintageknapper.

2. Mintgrøn porcelænsbadeværelseshylde

3. Babysengesæt med elefanter. Ikke de elefanter, men stadig søde, synes jeg

4. Bil i træ


lørdag den 20. august 2011

Dagens loppefund




1. To tørklæder og et par luffer i ægte skind
2. En kjole med fin blonde
3. Body´er og luffer i str. micro



lørdag den 16. april 2011

Klar til sommer


Nu kan sommeren godt komme, for jeg har både anskaffet mig nye sandaler og strandtaske. I dag ser det dog noget gråt ud, men forhåbentlig bliver det bedre i morgen, hvor jeg planlægger en loppemarkedstur.

fredag den 25. februar 2011

So last season?



Jeg er aldrig blevet rigtigt dus med skindjakker, men da denne hang til -75%, slog jeg til. Den har en fin grå farve. Og har nitter..som jeg ikke helt kan afgøre om jeg synes er godt eller skidt.

lørdag den 5. februar 2011

Forårs-nederdel


Man kommer for udsalget og ender med at blive draget af forårsvarerne. 

Jeg har dog endnu ikke brugt den - jeg svinger mellem to størrelser, hvor jeg kan have begge på, men synes den sidder lidt højt i taljen i den størrelse jeg normalt bruger. Går jeg en størrelse op, sidder den lidt længere nede (og jeg fremstår ikke uden overkrop!). Til gengæld bliver den også lidt bredere over hofterne, jo. 

"If in doubt, leave it out". Men altså, den er jo bare så fin! 

Øv, hvor er det ærgerligt, når tingene er finest på bøjlen. Jeg overvejer fortsat om den skal retur til H&M eller ej...

Photo: www.hm.com


torsdag den 27. januar 2011

socks & sneakers



Begge dele købt på udsalg. Sokkerne er jeg så glad for, at jeg allerede har suppleret op!

Nike´erne skal jeg lige se lidt mere an. Det er min yndlings-sneakers-model, jeg har et par i forvejen som jeg har gået mange, mange km i. De sidder godt på min fod og er dejligt lette. Converse har jeg også, men synes ikke deres pasform er lige så god og så er de lidt tunge i det. 

Jeg skal bare lige overveje færdigt, om jeg synes jeg kan bære hvidt og nittet fodtøj med gulddetalje...


torsdag den 13. januar 2011

Tip på falderebet



Lige siden i mandags har jeg villet tippe om dette tilbud i Netto: 20 kr for ovenstående (eller deromkring, i hvert fald). Kender I det, at man har en uge, hvor man nærmest allerede fra om mandagen glæder sig til det bliver weekend, så man kan slappe af? Og hvor man konstant er bagud, selvom man føler man aldrig sidder stille? Sådan en uge har jeg haft, men nu venter weekenden heldigvis snart om hjørnet. 

Om jeg rent faktisk får broderet noget af det, vil tiden vise. Men jeg tænker, at det også kan være fint til f.eks. snor i gavemærker eller ophæng.Det pink og mintgrønne er mine favoritter.

Nu vil jeg se til min tærte, der er i ovnen...

P.s: Glemte lige noget vigtigt: Er der nogen, der har været i Malmø for nylig og har rea-tips? 

onsdag den 5. januar 2011

Fordi der stadig ligger sne & is...



... har jeg købt mig en lækker undertrøje i 100 % ren uld  - og nej, den kradser ikke, men er dejligt varm. Min udsalgsshopping indtil nu resulteret i at jeg har købt denne til fuld pris, Oasis-blusen der ikke engang var på ½ pris og så har jeg leveret en cardigan og en kjole tilbage, som jeg købte lige inden jul. Ikke den vilde udsalg-succes, selvom jeg i går både var i Illum, Illums Bolighus, Urban Outfitters, Magasin, Benetton, Cos og InWear... Jeg har dog et godt øje til både en taske og en frakke, men begge dele er i den lidt dyre ende, så jeg må nok begrænse mig til én af delene...  

lørdag den 11. december 2010

En lille julegave til mig selv


Faktisk ret lille, men fin: En dåse, som jeg fandt i Malmø. Jeg kan godt lide kombinationen af sort og gul - og selvfølgelig den fine illustration. 

søndag den 24. oktober 2010

100 % cashmere til 179 kr


 

Jep. Ren cashmere til ren foræringspris. Og endda med fin kontrast-detalje i lommerne. Hvilket "men", der er ved det? For der er jo altid et "men", med sådan noget... det er ikke noget med Østen, USA og Ebay og risiko for told. Det er såmænd H&M. "Men´et" er, at de er fra børneafdelingen. Jeg bruger normalt str. M - og en str. 170 passer mig fint i disse. De er endda lange på ærmerne. 

Så jeg glæder mig over at jeg faldt over tippet her.

fredag den 1. oktober 2010

Statement halskæde


Den er lidt vild, men tænker den kan være meget fin til en enkel kjole?