reklamepolitik

Viser opslag med etiketten ønsker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ønsker. Vis alle opslag

torsdag den 20. november 2014

Juniorstol


Vi mangler en stol herhjemme.  Snart gør vi i hvert fald. Vi har allerede en sort trip trap stol og har købt en magen til (brugt) for lidt tid siden. Jeg har købt newborn indsats til dem, så tvillingerne kan bruge dem fra starten - vi havde aldrig én til den store, men denne gang går jeg all in på hjælpemidler, der kan lette hverdagen. Jeg tror, vi får brug for det! 




To trip trap stole er således ikke nok, og jeg overvejede at gå på brugt-jagt efter en tredje, men er gået lidt bort fra den plan. Det føles lidt fjollet at købe en trip trap til en 3-årig, der jo sagtens kan sidde på en almindelig stol og er I klar over hvor meget 3 x trip trap fylder?! Vi bor i en 3-værelses og skal blive ved med det noget tid endnu, så...

Derfor har jeg kigget på alternativer, nemlig juniorstole.

Ikea har et par fine bud, nemlig: Urban og Agam  - begge til den behagelige pris af under 300 kr.

Drømmestolen er nu Hukit'en - og her vil jeg ikke fremhæve prisen, for den er ikke just billig. Men pæn, det er den altså. Den vil passe så fint ind herhjemme.

Jeg vil absolut helst have Hukit'en, men mon ikke det ender med en Ikea-model...det er ligesom om, der bliver ved med at komme ting på indkøbslisten, så nogle steder må man jo spare. Så slipper jeg også for at skulle vælge imellem de mange fine farver ;-)


 (Billeder lånt fra Ikeas og Hukits hjemmeside - link i indlæg)


mandag den 4. marts 2013

fint, fint

1. En fant prewalker
2. Racerbil
3. Endnu en racerbil
4. Sømandsstrik

Ovenstående fra Miinto.dk måtte gerne flytte hjem til os.

En fant "skoene" har den lille røver allerede i blå, men de er super gode - i hvert fald til hans fødder - hvor vi længe har ledt et par han ikke træder skævt i og som bliver på foden. Et par brune ville ikke være dårligt, så vi har et par både hjemme og i dagplejen. Biler er det store hit for tiden, og moren kan godt lide fine modeller i træ. Og en stribet sømandsstrik kan man jo altid bruge - de passer til det hele. Denne er fra Name It og prisen er god!


Sponseret indlæg - indlægget er bragt i samarbejde med Miinto.dk - men tingene er udvalgt af mig.





fredag den 31. august 2012

Fugle-tip


Jeg har længe haft et godt øje til den fine Marc by Marc Jacobs kollektion, petal to the metal - og se nu her: Halv pris, og så i den fine grå farve. Jeg er fristet. Find den her.

Og nej, der er ikke noget sponser-værk over det her. Har ikke modtaget en taske i gave - desværre. Ville bare dele, for har ikke tidligere set modellen til så god en pris herhjemme. 

Billede: www.nuecph.com - redigeret af mig.

mandag den 7. november 2011

Hunni

Den her strik er højt på min liste. Eneste minus er, at den skal håndvaskes. Til gengæld er den i viscose og bomuld og altså helt uden akryl... Ah, det her barsel er svært farligt. H&M den ene dag, Gap den næste..

Og et tip: Den blå, som jeg tidligere har skrevet om, er nu sat ned til bare 12 euro - find den her.


Photos: www.oasos-stores.com

lørdag den 24. september 2011

Vi ønsker os....


ovenstående, bl.a.

Men det bliver nok på ønskelisten, fordi vi stadig mangler en del ting, der vist er mere nødvendige end disse. Er der nogen, der har set gode tilbud på noget af det eller ligefrem ligger inde med noget af det, de vil sælge, hører jeg det selvfølgelig gerne. En drengetøjs-pakke kunne også godt friste mig.

Og så holder jeg lidt igen med baby-relaterede indlæg...nu skal jeg spise rundstykker og drikke kakao, mens jeg hører Mads & Monopolet og overvejer hvad solskinsweekenden skal bruges på.

fredag den 25. marts 2011

Endelig!


For et par år siden så jeg disse fantastiske hjemmesko hos Donn`Ya`Doll på Istedgade. Da jeg fandt ud af, at jeg ikke kunne leve uden, var de selvfølgelig udsolgt. Og jeg har ledt lige siden, men har kun fundet dem til børn. Endelig fandt jeg dem i dag. På denne hjemmeside har de et hav af farver og mønstre - og, ikke mindst, de findes i min størrelse. Nu skal jeg bare have valgt....

Photos: http://www.collegien-shop.com/en/

tirsdag den 7. december 2010

Er der nogen, der har set?

Et hooded scarf? Og helt i uld eller i hvert fald ikke 100% akryl. Jeg har ledt og ledt. Det på billedet er perfekt, men det er 1) fra amerikanske Target og 2) udsolgt.

Photo: www.target.com 

tirsdag den 19. oktober 2010

Strik, strik, strik!











Alt i 100% lambswool - tørklæde & luffer til, når man er ude i kulden. Pude & tæppe til, når man er hjemme i sofaen. Jeg kunne godt bruge det hele! (Og mere til af Donna Wilsons fine ting) 

Photos: www.donnawilson.com

søndag den 8. august 2010

Bubbles

Her gik jeg rundt og troede at Pandora ikke var hverken andet eller mere end de dér armbånd man kan samle led til, og så har de lavet den fineste serie!

Øreringene er helt klar på min ønskeseddel. Ringen i serien er bestemt også fin, men jeg er ikke så meget til smykkesæt, der matcher for meget.

Billeder: www.pandora.net/dk

onsdag den 7. juli 2010

Øv, for at have store fødder

Disse sko er nemlig lige præcis sådan nogle jeg er på jagt efter. Og så er de sat ned til bare 22 £. Fra 70 £ og de er i ægte skind. Men udsolgt i min størrelse.

Og nej - jeg er ikke holdt op med at tage billeder selv. Jeg har blot fået forlagt kablet til kamera´et, så selvom jeg har en del at vise, må det lige vente.

Photo: www.asos.com

onsdag den 21. april 2010

Ecco


Én ting jeg har jagtet i noget tid, er et par sorte heels. I ægte skind, ikke for høj hæl - helt klassiske uden nogen form for pynt. Jeg har par billige i kunstskind, som er den helt perfekte model. Men de er altså ikke særligt behagelige at have på. Måske er løsningen et par Ecco sko: Klassiske og i god kvalitet.

billeder: www.ecco.com

søndag den 18. april 2010

Solbriller med sløjfedetalje


Normalt er jeg lidt træt af de reklamer, der er i mine blade allerede inden man når til indholdsfortegnelsen og værdiger dem ikke rigtigt et blik. Men med denne var det anderledes: De solbriller vil jeg virkelig gerne have fingrene i  - desværre er de fra Chanel og dermed ikke just billige... men fine, dét er de altså.

lørdag den 3. april 2010

Hjemvendt

Desværre ikke med disse i kufferten, selvom jeg var svært fristet! Jeg har været i Sverige siden i torsdags og har en masse med hjem - både billeder på kameraet, ting i kufferten, oplevelser og skridt på pedometeret, hvis jeg havde haft et sådant.

Nu skal jeg slappe af i sofaen med en kop te og en skål godis.

Photos: www.brandos.dk. Maloles´ne kan købes hos dem lige her.

onsdag den 31. marts 2010

Smokey Joe


Jeg ønsker mig lunt vejr i Påskedagene og sådan en lille grill her. Når man bor i lejlighed, men gerne vil grille nede på plænen, er den sikkert smart. Den gamle grill er vist også rustet op efterhånden. Og så er den her jo noget finere end en sort, synes jeg. De koster normalt 599 kr, men jeg har lige fundet dem til tilbud til 349 kr her. (+ 66 kr i fragt)

billeder: www.davidsenshop.dk

onsdag den 24. marts 2010

Amanda shoe


Det er gået min næse forbi at American Apparel nu også sælger sko. Eller dvs. de sælger tic-tac-toe sko, som er fremstillet i USA ligesom AA´s tøj. De her er ret fine, synes jeg. De koster £66 og kan købes lige her.

photos: www.americanapparel.co.uk 

tirsdag den 16. marts 2010

Whistles


Whistles laver fine ting. F.eks. denne kjole. På Asos findes den kun i koral, men på Whistles egen hjemmeside er den også i sort. Nu jeg har var inde på Whistles hjemmeside, faldt jeg også over denne helt fantastiske silkekjole:


Silkekjole: £135
photos: www.asos.com & www.whistles.co.uk

mandag den 15. marts 2010

Eva-snit

Hvis jeg nu var god til at sy, kunne jeg godt finde på at kaste mig ud i noget af det her. Især jakken på det sidste billede med lynlåse i kontrast-farve, synes jeg er rigtig fin. Måske jeg kan lokke min mor ud i projektet....

torsdag den 11. marts 2010

Garden collection ønsker



Og nej, jeg skal under ingen omstændigheder have det hele! F.eks. skal jeg ikke have kjolen i to forskellige udgaver og heller ikke to jakker. Men det er bare så pokkers svært at vælge. Det hele er særdeles fint, synes jeg. Men selvom det er billigt, løber det jo alligevel op. Jeg har længe ledt efter en blomstret kjole og synes mønsteret på disse her er fine, men er lidt i tvivl med det dér smock. Den lyse jakke er nok heller ikke specielt praktisk ... måske de tre ting i hvert fald skal af listen.

Har I bestilt noget og i så fald hvad?

Billeder: www.hm.com

Blondekjole og draperet silkekjole




Cluster dress: 56 pund 
 Sonny Dress: 100 % silke, 66 pund. 

Begge fantastiske fine, synes jeg. Og det er også en helt ok pris for en kjole i 100 % silke. Den findes i flere farver, men underligt nok er der kun foto af den her.

Jeg har fundet dem på en engelsk side der hedder Traffic People, men som jeg ikke rigtig kender noget til. De sender dog til Danmark og det koster 9.95 pund. 

mandag den 8. marts 2010

Multi ditsy cowl neck dress

 

Jeg leder stadig efter små-blomstrede kjoler. Stoffet på denne her er virkeligt fint, synes jeg. Så selvom jeg egentlig gerne ville have en med ærmer, kommer den her alligevel med på listen over kjoler jeg overvejer at udvide garderoben med. Hvis bare jeg nu stadig boede i kort gå-afstand fra Dorothy Perkins, ville jeg lige smutte ned og prøve den i morgen. Det er sikkert også nærmest forår derovre. Jeg savner det altså lidt indimellem.

Photo: www.dorothyperkins.co.uk