reklamepolitik

mandag den 31. december 2012

årets sidste loppefund

December har været hektisk - mere end normalt. Deraf stilheden, den sidste uges tid har jeg kun brugt et minimum af tid foran en computer og mest muligt tid med ham den lille. Der blev dog også tid til et loppemarked mellem jul og nytår, hvor jeg fandt disse Lego mosaik-brikker. Dem skal vi nok få mange timers leg ud af.

Godt Nytår - håber 2013 viser sig værd at se frem til.

tirsdag den 11. december 2012

Sad I i held?

Egentlig er det vel lidt forkert at kalde det held - det handler jo ikke om at vinde, og det er vel ikke et spørgsmål om held at få lov at købe ting. Jeg taler om The Outnets udsalg. Tingene var lyn-hurtigt væk - og der har sikkert været flere godter, end dem jeg nåede at se. 

Jeg har lagt en ordre, men føler mig ikke helt 100% sikker på at tingene er mine, før de er leveret.

Og udsalgets pt. dyreste vare:

lørdag den 1. december 2012

Årets første julemarked

Har netop været på julemarked på Vesterbrogade. Jeg plejer at være der hvert år - selv sidste år, hvor den lille var helt spæd, nåede jeg lige en lyn-runde mellem to amninger - og jeg havde glædet mig rigtig meget. Sidste år fik jeg købt næsten alle julegaver der (inkl. nogle til mig selv), så mine forventninger var høje.

Havde regner med jeg skulle slæbe hjem af fint keramik, luckyboysunday-strik og ratzer-uld, ligesom sidst. Jeg købte kun to ting. Jeg synes priserne var for høje, eller også var jeg for nærig.

I hvert fald ville jeg gerne have haft en Ratzer plaid med hjem, men til 700 kr mod en normalpris på 750 kr, ønsker jeg mig den hellere til jul. Sidste år købte jeg en del Luckyboysunday til gode priser, men i år var de også væsentligt dyrere. Jeg ville gerne have haft den tykke strik-mand, men han var der ikke.En enkelt ting fra luckyboysunday blev det til, selvom jeg egentlig også synes den var lidt dyr.

Man vil jo gerne spare lidt på julemarked eller er det bare mig? Med så hektisk en hverdag vi har har pt. vil jeg hellere netshoppe med returret, end bruge tid på et lidt overfyldt julemarked, hvis priserne alligevel næsten er de samme... det var nok også lidt optimistisk nok af mig, at tro jeg kunne klare samtlige julegaveindkøb på det marked.

Du kan stadig nå julemarkedet, det er lige her:




billede af plaid er lånt fra www.mumuland.dk 
billede af dukke er lånt fra www.luckyboysunday.dk


torsdag den 29. november 2012


Billedet er over et år gammelt. Vi havde lige fået anskaffet os et teaktræsskab, som jeg havde ledt efter længe - nemlig ét af dem, med den fine lyseblå farve indvendigt. Jeg har glemt hvad fabrikanten hedder. Så blev drengen født, og billedet kom aldrig videre. Nu er han blevet et år, og sidste indlæg er over en måned gammelt. Tiden forsvinder og nu er det snart jul. Igen.

lørdag den 20. oktober 2012

Weekend




Et svampe-rya er flyttet ind. Garderoben har fået et nyt hjem og drengen har udvidet sin vognpark med en prikket Odder.

onsdag den 17. oktober 2012

Fra provinsen




1. Rosti i de fine pasteller
2. Babybetræk, hvor kaninerne næsten er neon-pink
3. Dug med hjerter, som lå på bunden af en kasse med gryder, og egentlig ikke var til salg
4. My little pony stof. Jeg havde enhjørningen, den hvide og pink.

Og det var langt fra det eneste jeg fik købt. Faktisk kunne jeg slet ikke have det hele med hjem til København.

tirsdag den 16. oktober 2012

....



Vi nyder de sidste barselsdage i efterårssolen, både på landet og i byen. Lige om hjørnet venter arbejde, travlhed, kulde og mørke dage, så vi nyder hvert er øjeblik inden da. I dag er her dog gråt og overskyet, men det skal ikke stoppe os fra at nyde dagen. Tænk, at et år kan gå så stærkt.

onsdag den 10. oktober 2012

Wiinblad



Så fine farver, måske oprindeligt tiltænkt et påskebord? Jeg får det ikke brugt, så det er til salg eller bytte, hvis nogen er til Wiinblad stof. Babyen er hverken til salg eller bytte, men åbenbart ret vild med Wiinblad.Han kunne i hvert fald ikke holde sig væk.

torsdag den 4. oktober 2012

På vej

1. Jeans model slim regular, H&M
2. Merino strik, Gap
3. Cable sweater, Gap
4. Skindballerina, Nelly
5. Polka dot kjole, Gap

Jeg har været på online efterårsshopping og afventer nu et par pakker. Jeg har kun givet fuld pris én af tingene. Jeg mangler stadig at finde nogle gode ankelstøvler.

mandag den 1. oktober 2012

Det lykkedes!


Jeg har ledt og ledt - og ledt. Efter en institutionsgarderobe til drengens værelse. Endelig har jeg fundet en og vi har fået den hængt op. Så fint - og meget praktisk også. 

Jeg har en til overs, da vi kun havde plads til en enkelt. Den er med 4 rum og skal afhentes i Kbh. Skriv, hvis du vil købe. 


mandag den 24. september 2012

Hvad kommoden gemte




Altså bl.a. - hvis det bare havde været det eneste, havde det jo ikke været noget at tale om, at få den tømt. Men midt i sådan et projekt støder man jo tit på ting, man næsten havde glemt.

1. Børneknager fra loppemarked. Der står oprindelig pris på pakke: 6.50 kr. De skal op på   badeværelset. Katten er min favorit.

2. Sushi solbriller fra et andet loppemarked. Inkl. brillesnor.

3. Ubrugt retro sengetøj. Fra dengang jeg ikke vidste hvad maven gemte.

søndag den 23. september 2012

Fine farver

Kender I det, at man finder den fineste ting på loppemarked og tænker, at den kommer man til at bruge virkelig meget - og så har man bare vurderet helt forkert. Som den her. Så fin farvesammensætning og så har jeg bare ramt forkert med størrelsen. De størrelser fra en svunden tid, de har det altså med at snyde.

Min søndag går - ikke overraskende - med oprydning. Igen. Denne gang er det en kommode, der skal lade livet for at få plads til den institutionsgarderobe, som jeg endelig, endelig har fundet. Og jeg kommer muligvis til at have en til overs, endda.

onsdag den 5. september 2012

Gæt, hvor jeg har været idag


Og er kommet hjem med klapvognen fuld af godter. Til drengen. Ikke meget til min egen efterårsgarderobe, men dog et par blade og noget slik. Glæder mig til begge dele senere i aften.

mandag den 3. september 2012

oprydning

Er midt i en større oprydning, som jeg gerne vil have afsluttet inden min barsel er slut. Tænkt, at den barsel allerede snart er slut. Den er jo først lige begyndt. Jeg har afleveret sækkevis til genbrug og sat en del til salg på trendsales. F.eks. disse godter:

1. Danefæ tøjpakke str 1½ og 2 år
2. Hjemmestrikket sømandsstrik ca. str 2 år
3. Retro babylegetøj
4. Retro tshirt i fine pasteller
5. Vintage tørklæde & skindbælte fra Monki

Handler selvfølgelig også gerne udenom trendsales, så sig til hvis der er noget der frister. Nu vil jeg se om jeg kan nå en kop te og læse i mit nyindkøbte blad, inden drengen vågner. Vi har været ude og nyde det gode september-vejr. Perfekt, hvis du spørger mig - ikke for varmt og ikke for koldt.

DANEFÆ & SØMANDSSTRIK SOLGT!

fredag den 31. august 2012

Fugle-tip


Jeg har længe haft et godt øje til den fine Marc by Marc Jacobs kollektion, petal to the metal - og se nu her: Halv pris, og så i den fine grå farve. Jeg er fristet. Find den her.

Og nej, der er ikke noget sponser-værk over det her. Har ikke modtaget en taske i gave - desværre. Ville bare dele, for har ikke tidligere set modellen til så god en pris herhjemme. 

Billede: www.nuecph.com - redigeret af mig.

onsdag den 29. august 2012

Egern & Peter Pan






Jeg har for-shoppet mig og må erkende, at jeg ikke har brug for disse to. Sig til, hvis det er noget for dig. De er begge helt nye.

1. Skjorte/tunika med egernmønster, så fin. UK str. 14. 100% bomuld.  120 kr + porto
2. Kjole med Peter Pan krave. UK str. 12. 100% viscose.  160 kr + porto. 

BEGGE DELE SOLGT!

tirsdag den 28. august 2012

elefantknage




Seneste loppefund er denne knage, som jeg ikke kunne lade ligge - selvom jeg stadig drømmer om at finde en institutionsgarderobe. Smart, som skruerne er malet, så de ligner øjne.

mandag den 20. august 2012

2 x loppefund



Åh, det er sløvt herinde. Der er rigeligt at se til og tiden flyver afsted. Snart er min barsel slut, og jeg nyder hver eneste dag. Der er så mange ting jeg håbede jeg ville nå, og som jeg efterhånden må se i øjnene, at jeg ikke når. At få drengens værelse lavet færdig er dog højt på listen. Og så en grundig oprydning og udsmidning i resten af hytten. Få styr på efterårsgarderoben - både min og drengens - vil jeg også gerne nå. Pt. er jeg på jagt efter gode strikkeopskrifter på uldcardigans, måske i sømandslook. Til drengen, altså.


søndag den 29. juli 2012

Vattæppe

Loppefund et par uger tilbage. Ellers er det mest til børnetøj og -ting jeg slæber med mig hjem for tiden. Jeg er på jagt efter en lys clutch med aftagelig skulderrem, så den også kan bruges cross body. Det må være til at finde på udsalg et sted.

tirsdag den 24. juli 2012

Har du set?

Denne Rützou kjole? Den er fra sommer 2012 kollektionen, men kan ikke finde den nogen steder.

torsdag den 19. juli 2012

NB tip


Hvis der stadig skulle være nogen derude, der er last mover ligesom undertegnede, så har Kvickly New Balance til 449 kr. Asos har haft min størrelse udsolgt i evigheder, så det var perfekt at kunne lægge dem i kurven sammen med rugbrød og vådservietter. 

mandag den 9. juli 2012

neon & simili



Nye t-shirts til mig. Med hhv. fin krave og fint tryk. Så mangler jeg bare at finde en god blazer, som jeg synes at jeg mangler. Er der nogle mærker I kan anbefale?

fredag den 29. juni 2012

 Jeg har været på loppemarked, på udsalg, på netshopping, på gåture, på lagersalg. Venter lige som alle andre stadig på at den rigtige sommerstemning melder sig. Med grill, lune aftener, strandture, is og bare tæer.Og også på at det rigtige udsalg kommer i gang, hvor de rigtigt gode køb kan gøres. 

Har I gjort nogle gode udsalgskøb? Jeg har købt Holly´s sengetøj til drengen og venter en H&M forsendelse de nærmeste dage.


torsdag den 14. juni 2012

Yndlings

Yndlingsprintet er blevet genoplivet af Småfolk. Det ligner en hel del, i hvert fald. Noget så fin en dragt, er det. Og ham den lille vil være så fin i den med sit matchende dynebetræk.

Den eneste grund til, at jeg ikke for længst har købt den, er simpelthen at jeg desværre har haft for dårlige erfaringer med Småfolks seneste kollektion. Alle de ældre ting jeg har købt brugt eller arvet, holder ganske fint - mister lidt farve i vask, men det er det.

Jeg har haft tre dele fra den seneste kollektion og alle har haft fejl eller er gået i stykker efter en enkelt vask. Øv. Selvom ham den lille kun passer sit tøj i kort tid, så gider jeg simpelthen ikke give penge for noget, der holder så dårligt. Super ærgerligt, for de laver altså fine, fine print.

Måske har jeg bare været - svært - uheldig. Eller har I også oplevet det samme?

Og sådan endte det med brok - jeg tror bare, at jeg går i seng nu!

Billeder: www.småfolk.dk - redigeret sammen med mit eget

søndag den 10. juni 2012

Støjfe eller sølv?

Jeg "mangler" et par lyse ballerinaer. Og jeg har lige smidt seks par (!) sko ud, så der er endda næsten plads til dem. Men nu kan jeg ikke vælge. Og jeg skal ikke have to par. De øverste er i ruskind og grå, de nederste glat skind og "camel".

Hvad synes I?

torsdag den 7. juni 2012

pyrex, pyrex, pyrex







....i brug, til tørre, i skab og på hylde. Inspireret af hende her, fik jeg lyst til at kigge på min samling af pyrex. Desværre er det jo en "hobby" der fylder en del, og faktisk gav jeg nogle retur til genbrug, da vi flyttede. Jeg lader dem også stå selvom jeg finder dem til en 20´er. Kun hvis jeg finder noget særligt fint, kommer det med hjem. F.eks. noget mere i den fine mintgrønne farve.