reklamepolitik

torsdag den 14. juni 2012

Yndlings

Yndlingsprintet er blevet genoplivet af Småfolk. Det ligner en hel del, i hvert fald. Noget så fin en dragt, er det. Og ham den lille vil være så fin i den med sit matchende dynebetræk.

Den eneste grund til, at jeg ikke for længst har købt den, er simpelthen at jeg desværre har haft for dårlige erfaringer med Småfolks seneste kollektion. Alle de ældre ting jeg har købt brugt eller arvet, holder ganske fint - mister lidt farve i vask, men det er det.

Jeg har haft tre dele fra den seneste kollektion og alle har haft fejl eller er gået i stykker efter en enkelt vask. Øv. Selvom ham den lille kun passer sit tøj i kort tid, så gider jeg simpelthen ikke give penge for noget, der holder så dårligt. Super ærgerligt, for de laver altså fine, fine print.

Måske har jeg bare været - svært - uheldig. Eller har I også oplevet det samme?

Og sådan endte det med brok - jeg tror bare, at jeg går i seng nu!

Billeder: www.småfolk.dk - redigeret sammen med mit eget

3 kommentarer:

  1. Jeg har desværre også erfaret at Småfolks nyere ting holder rigtigt dårligt, mens de gamle er virkeligt god kvalitet. Det er træls for printene er fine, men tror det skete efter de gik over til "Økotex"-kvalitet - som så åbenbart er dårlig kvalitet. Hvor "øko" er det lige med brug-og-smid-væk? Synes det er skidt ikke mindst prisen taget i betragtning. Og har desværre meget dårlig erfaring med kundeservice hos Småfolk :( Havde en heldragt, hvor trykknappen ikke var sat ordentligt i og stak Asta og det tog de sig ikke af ved direkte henvendelse, men ville have at man skulle henvende sig i butikken, hvor den var købt og klage derigennem. Det er jo ikke altid muligt, hvis man har købt den langt væk, fået den i gave eller købt brugt. De burde stadig tage et ansvar. Var faktisk så harm over det at jeg overvejede at lave et surt indlæg på bloggen, hvilket jo ville skade deres ry en del i forhold til hvor lidt det koster med ordentlig kundeservice. En ombytning og beklagelse synes jeg sagtens man kan forvente, når det tydeligvis er fejl i produktionen. Nå, lang historie... Men i hvert fald giver jeg dig ret med kvaliteten. Og skønt print i øvrigt :)

    Kh. Mirjam

    SvarSlet
  2. Mange tak for din kommentar. Jeg har faktisk været ude for det samme. Da dragt nr. 2 gik i stykker efter blot én vask, skrev jeg til dem. Fik samme besked: Gå til forhandleren. Ret svært, når man netop ikke bor i nærheden eller har fået i gave. Jeg skrev tilbage til dem, at det i visse situationer kan være vanskeligt, men hørte aldrig noget igen. Øv. Godt, at favoritten Holly´s virker til at holde en del bedre.

    SvarSlet
  3. Jeg har købt denne dragt til min søn. Jeg er nemlig også fan af Netterdag. :)
    Den er blevet vasket to gange og ser stadig fin ud. Den er dog lidt nusset på knæene, fordi han kravler meget, så det er vel at forvente.

    SvarSlet