reklamepolitik

fredag den 30. april 2010

"ny" halskæde


I sidste weekend var jeg på loppemarked i provinsen, hvor jeg bl.a. fandt denne fine halskæde. Denne weekend har jeg ikke de store planer - og det er lidt præcis sådan en weekend jeg har brug for, så det er perfekt!

onsdag den 28. april 2010

Oh no - øreringe søges!


Mine absolut yndlings-øreringe (som var en specialet-er-afleveret-gave til mig selv) er gået i stykker. Og kan ikke laves. De var perfekte. Perfekt størrelse og med ørestikker, så man ikke kunne tabe dem.

Desværre laves modellen ikke længere - så nu er jagten gået ind efter et par i samme stil. Er der nogen, der har et godt tip?

tirsdag den 27. april 2010

Mit første asos-køb



Jeg har ikke fået vist mit første Asos-køb. Jeg købte den både i sort og i grå, og tror bestemt den bliver et hit til sommer. Den er i 100% viscose og dejligt blød. Og så var de på udsalg til £10 pr. stk.

Photos: www.asos.com

lørdag den 24. april 2010

Fint tryk



På kjolen til min niece. Jeg holder weekend - også lidt fra computeren, derfor har der været lidt stille.

onsdag den 21. april 2010

Ecco


Én ting jeg har jagtet i noget tid, er et par sorte heels. I ægte skind, ikke for høj hæl - helt klassiske uden nogen form for pynt. Jeg har par billige i kunstskind, som er den helt perfekte model. Men de er altså ikke særligt behagelige at have på. Måske er løsningen et par Ecco sko: Klassiske og i god kvalitet.

billeder: www.ecco.com

mandag den 19. april 2010

Ballerina´er med sløjfer


I det blødeste skind. Jeg bruger dog stadig mine ankelstøvler, da jeg synes det er for koldt om morgenen til ballerina´er - men mon ikke det snart er tid til at smide vintertøjet?

Happy ending


De Liberty of London for Target ting, som jeg var for langsom til at købe på hjemmesiden, er alligevel blevet mine. Jeg har netop modtaget net + pung og det er så fint, så fint!

Til gengæld har jeg ikke meget held på ebay lige pt. - er netop blevet overbudt i sidste sekund. Igen. 

søndag den 18. april 2010

Solbriller med sløjfedetalje


Normalt er jeg lidt træt af de reklamer, der er i mine blade allerede inden man når til indholdsfortegnelsen og værdiger dem ikke rigtigt et blik. Men med denne var det anderledes: De solbriller vil jeg virkelig gerne have fingrene i  - desværre er de fra Chanel og dermed ikke just billige... men fine, dét er de altså.

torsdag den 15. april 2010

Solskin & sy-projekt


Et projekt, der har været lidt længe undervejs. Nu må jeg snart se at blive færdig med det - det er jo ikke fordi det er noget kompliceret og krævende projekt. Det eneste det kræver er lidt tid. Men det kniber det med at finde lige for tiden. I morgen venter endnu en hektisk dag - men så er det heldigvis weekend. Forstår ikke helt, hvordan endnu en uge gik så hurtigt.

onsdag den 14. april 2010

Og hvad knapperne skal bruges til


Til at update en billig Primark cardigan der har halv-tarvelige plastik-knapper. Nu skal jeg bare lige vælge hvilke det skal være...

tirsdag den 13. april 2010

Stofbetrukne knapper


Netop hjemkøbt via ebay. Æskerne de ligger i, har jeg fundet i en genbrugsbutik. De har skillerum, som man kan flytte alt efter hvilken inddeling, man har brug for. De skulle efter sigende stamme fra en nedlagt knappe-fabrik.

mandag den 12. april 2010

Janus



Husker I den butik? Jeg er vokset op i provinsen og når turen gik forbi København, skulle vi altid i "Janus".  Jeg er vild med quiltede små-blomstrede jakker og mit seneste køb er denne sag fra netop Janus. Den blev indviet i lørdags, hvor vejret var fantastisk og året første gammeldags isvaffel blev fortæret.

søndag den 11. april 2010

boxbox


Endnu et køb fra turen til Sverige i påsken: Opbevaringsæsker, som jeg aldrig kan få for mange af.

Disse er fra Åhlens.

Where the wild things are



Er lige kommet hjem fra biografen efter at have set denne film - og kan bestemt godt anbefale den. Og jeg er ellers ikke fan af "trylle-trylle" film. Overhovedet. Men den her er ret fin. Eneste minus er, at den kun spiller i Grand i København. Ikke at jeg som sådan har noget imod Grand - men der findes altså biografer med bedre sæder og benplads. Og så er jeg jo sådan en der synes at popcorn er et must i biografen. Den opfattelse deler Grand ikke.

Hvis vejret er lige så godt i morgen, skal jeg nok en tur på loppemarked. Sæsonen begynder jo rigtigt denne weekend - og det er vi nogen, der har set frem til.

lørdag den 10. april 2010

Retro Höganäs


Mere höganäs keramik. Disse små urtepotte-skjulere/ fyrfadsstager er nu fra et loppemarked i Helsingborg og ikke fra outletten. Jeg vil tror de er fra 80´erne. Lige nu bliver de brugt til lys, men jeg tror der skal små kaktusser (kakti?) i dem.

torsdag den 8. april 2010

Kuriosaboden

´s dør var desværre lukket hele påsken. Ærgerligt, for jeg ville meget gerne have kigget nærmere på det blomstrede stel. Og en paddehatte-lampe. Hvis man kommer forbi Helsingborg, tror jeg bestemt butikken er et besøg værd, at dømme ud fra deres vinduesudstilling. Prisniveauet kender jeg af gode grunde ikke så meget til - men der stod en blå koka tekande til bare 100 SEK i vinduet...

Helsingborg: Kuriosaboden, Möllegränden 4A.

Kære H&M


"Hvorfor er leveringen af denne kjole blevet rykket et utal af gange? Og nu helt til uge 18? Jeg kan jo se andre har modtaget kjolen og jeg bestilte den allede d. 11. marts. Altså før kollektionen officielt kom online."

Øv, altså. Er der nogen af jer andre der har set den i butikkerne et sted?


Måske jeg skal prøve at kontakte kundeservice.

Har forresten endelig fået sat nogle ting til salg på min trendsalesprofil.    Kig gerne forbi :-) 

onsdag den 7. april 2010

Nye tallerkener


Ih, hvor jeg synes de er fine. Så fine, at jeg næsten ikke kan nænne at bruge dem. Men kun næsten, for jeg er sikker på alt smager lidt bedre, når det bliver spist af en mumi-tallerken....

tirsdag den 6. april 2010

ASOS FERRIS Suede Circle Stud Front Sandal



Modellen er jo rigtig fin. Det er ægte (ru-)skind. De er flade. Uden irriterende rem mellem tæerne. De koster kun £ 28.

Men ser den sål ikke ud til at være af den hårde og ikke særligt behagelige slags? Den slags, hvor det føles som man går på et brædt?

Jeg er nok bare typen, der helst til se og prøve fodtøj inden jeg køber det. Er du mindre ubeslutsom end jeg og tænker at man jo altid kan returnere, kan du finde dem lige her. De findes også i farven "taupe".

Photos: www.asos.com

mandag den 5. april 2010

Vacation blue


Nogle dele i farven "vacation blue" fra Höganäs er nogen af de ting, jeg fik med mig hjem fra outletten.

Farven er helt fantastisk, synes jeg. Lidt mørkere end på billederne. Der er blevet ryddet op i køkkenskabene med hård hånd, for at få plads til de nye ting. Det var muligvis også tiltrængt.

(og ja, bordet er ret slidt - men det er et arvestykke og en del af charmen ved det, synes jeg)

søndag den 4. april 2010

Ittala outlet, Höganäs


Var helt bestemt turen værd - de havde mange fine ting og til gode priser. Vi var med bus og på gå-ben det sidste stykke derud, så det satte lidt en begrænsning på, hvor meget jeg kunne slæbe derfra. Måske meget godt, for jeg ville næsten have det hele. Især "Swedish grace" stellet fra Rörstrand er så fint, så fint. Höganäs og Arabia laver også en masse fint.

Noget kom selvfølgelig med hjem. Endda lidt mere end planlagt.

Får du selv lyst til en tur, kan du læse mere her. Jeg kan bestemt anbefale en m nemmest hvis du har bil, men det kan også lade sig gøre uden. Bus nr. 220 kører fra Helsingborg til Höganäs og så er der vel 1½ km at gå - eller man kan skifte til bus nr. 223.

Påsk-kyckling


Oprydning, tøjvask, rengøring - inden vi igen skal på farten i morgen. Jeg har fået lagt mine billeder ind fra turen, men mangler endnu at få taget billeder af mine indkøb.

lørdag den 3. april 2010

Hjemvendt

Desværre ikke med disse i kufferten, selvom jeg var svært fristet! Jeg har været i Sverige siden i torsdags og har en masse med hjem - både billeder på kameraet, ting i kufferten, oplevelser og skridt på pedometeret, hvis jeg havde haft et sådant.

Nu skal jeg slappe af i sofaen med en kop te og en skål godis.

Photos: www.brandos.dk. Maloles´ne kan købes hos dem lige her.

fredag den 2. april 2010

Yay!

 


10 grader og solskin. Fantastisk! Nu skal jeg bare have fundet et loppis også, så er det helt perfekt.


torsdag den 1. april 2010

Træskrin


Endelig påskefri. Måske skal jeg på loppemarked, måske til Sverige. I hvert fald skal jeg slappe af.