reklamepolitik

mandag den 24. september 2012

Hvad kommoden gemte




Altså bl.a. - hvis det bare havde været det eneste, havde det jo ikke været noget at tale om, at få den tømt. Men midt i sådan et projekt støder man jo tit på ting, man næsten havde glemt.

1. Børneknager fra loppemarked. Der står oprindelig pris på pakke: 6.50 kr. De skal op på   badeværelset. Katten er min favorit.

2. Sushi solbriller fra et andet loppemarked. Inkl. brillesnor.

3. Ubrugt retro sengetøj. Fra dengang jeg ikke vidste hvad maven gemte.

søndag den 23. september 2012

Fine farver

Kender I det, at man finder den fineste ting på loppemarked og tænker, at den kommer man til at bruge virkelig meget - og så har man bare vurderet helt forkert. Som den her. Så fin farvesammensætning og så har jeg bare ramt forkert med størrelsen. De størrelser fra en svunden tid, de har det altså med at snyde.

Min søndag går - ikke overraskende - med oprydning. Igen. Denne gang er det en kommode, der skal lade livet for at få plads til den institutionsgarderobe, som jeg endelig, endelig har fundet. Og jeg kommer muligvis til at have en til overs, endda.

onsdag den 5. september 2012

Gæt, hvor jeg har været idag


Og er kommet hjem med klapvognen fuld af godter. Til drengen. Ikke meget til min egen efterårsgarderobe, men dog et par blade og noget slik. Glæder mig til begge dele senere i aften.

mandag den 3. september 2012

oprydning

Er midt i en større oprydning, som jeg gerne vil have afsluttet inden min barsel er slut. Tænkt, at den barsel allerede snart er slut. Den er jo først lige begyndt. Jeg har afleveret sækkevis til genbrug og sat en del til salg på trendsales. F.eks. disse godter:

1. Danefæ tøjpakke str 1½ og 2 år
2. Hjemmestrikket sømandsstrik ca. str 2 år
3. Retro babylegetøj
4. Retro tshirt i fine pasteller
5. Vintage tørklæde & skindbælte fra Monki

Handler selvfølgelig også gerne udenom trendsales, så sig til hvis der er noget der frister. Nu vil jeg se om jeg kan nå en kop te og læse i mit nyindkøbte blad, inden drengen vågner. Vi har været ude og nyde det gode september-vejr. Perfekt, hvis du spørger mig - ikke for varmt og ikke for koldt.

DANEFÆ & SØMANDSSTRIK SOLGT!