reklamepolitik

søndag den 27. april 2014

Søndags-tips.



Hele to tips, som jeg netop selv har benyttet mig af her i weekenden:

1. Jumpsuits i ren bomuld til 79 kr. Yes, 79 kr. De findes i flere forskellige mønstre og også i ensfarvet sort eller grå. Jeg er en liiille smule out of my comfortzone i den mønstrede her, men jeg tror den bliver god her til sommer.  Hvor? Bilka, selvfølgelig. Se dem her.  (egentlig kom jeg derud efter New Balance, men der var kun 3 æsker tilbage et par timer efter åbning)

2. Magneter af instagram-billeder. Det får jeg lavet indimellem og bruger Sticky9 (tidligere Stickygram). De har udvidet sortimentet, så man bl.a. også kan få dem lavet i en større størrelse nu. Dem har jeg lige bestilt til mors-dags-gaver.
OG: Du kan få 15% rabat med koden her:

FRIENDK1C1

 

 

 

 

fredag den 18. april 2014

Flamingoer, svaner, hvaler, hunde & aber. (samarbejde)


Jeg sad den anden dag og kiggede mine billeder fra CIFF Kids igennem den anden dag og kom igen i tanke om, hvor fin jeg synes efterår/vinterkollektion fra Freds World var  - jeg tænkte derfor, at jeg lige ville lure lidt på deres nuværende kollektion og faldt pladask for flere ting: Først og fremmest hvalprintet på badetøjet. Det er så sødt og jeg er vild med at "drengeudgaven" er helt retro i udtrykket i brun og orange.

Så i stedet for et indlæg med billeder fra en kollektion, der ikke engang kan købes endnu, kommer der nu af den aktuelle. Det gode vejr har jo allerede været her momentvis, så det er jo ganske aktuelt med det fine forårstøj.

Tøjet er friske farver, tydelig forskel på "pige- og drenge"-tøjet og til den nuttede side. Og det kan jeg godt lide. Min smag er ikke så meget til små børn i neutralt gråt eller sort (måske fordi det er det jeg stort set altid selv går i...).

Tøjet er GOTS certificeret og det er jo et kæmpe plus  - men især når det er tøj til de helt små.

Aben, hvalen, hunden - det er alle så fine, men flamingoen! Hvor kær er den ikke lige? (Mon pigemødre til tider kigger ligeså langt efter drengetøjet?)

Find det hele lige her: Freds World styles i ByGreeen cottons webshop

(ikke affilliatelink - det bruger jeg slet ikke)

Indlægget er skrevet på eget initiativ og uden indblanding fra Green Cotton,  men de har sendt os et par styles, så vi selv kan teste kvaliteten.

søndag den 13. april 2014

Påske




Endelig påske!

Jeg håber på godt vejr, gode loppemarkeder, oprydning i lejligheden - og snarlig bedring til min lille Mulle. Selvfølgelig mest de sidste.

Vi er pt. ved at flytte lidt om i lejligheden og i den slags har det med at føre flere forandringer med sig - kender I ikke det? Så snart man flytter én ting, griber det om sig. Jeg håber ferien gør, at vi kan få afsluttet alle de småprojekter, som vi aldrig når til hverdag.

I dag har vi boret ikke mindre end 17 huller (!) i vores vægge og har fået både hylder, skab, lampe etc. hængt op OG jeg har sorteret sækkevis af tøj til genbrug (og en mindre bunke jeg vil sætte på Instagram og Trendsales, når jeg får lidt mere tid.)

Det bliver godt at få det hele på plads. Næste projekt er en juniorseng til Mullen. En brun Leander, tror jeg det bliver. Den er bare lidt pebret og ALDRIG sat ned - ikke engang med bare 15-20%. Råb lige højt, hvis I ser lidt rabat på den.  Den er så fin med de runde hjørner.



Nederste billede er lånt på: www.leander.com