tirsdag den 11. marts 2014
Bedste udsalgs-køb til mor
De bedste udsalgskøb er som regel de klassiske i god kvalitet, som holder - godtnok lidt kedeligt at købe, men dejligt at spare nogle penge på.
Ovenstående er mine bedste udsalgskøb. Selvom det var svært at vælge.
1. Grå cardigan fra Part Two truly - så lækker og varm og alpaca. Bliver også god som en slags jakke til sommer. Købt med minus 60%.
2. Mads Nørgaard /Liberty bluse. Virkelig lækker i viscose og med super pasform. Og så er den dejligt forårs-agtig. Købt med minus 70%.
3. Sort klassisk nederdel, der sidder perfekt og er SÅ behagelig. Købt til minus 60%.
4. Bordeaux cardigan i merinould fra MarMar Copenhagen. Let og fin, og også god på en sommerdag over en top. Købt til minus 40%. (Har dog efterfølgende købt den i grå til minus 60%)
5. Becksøndergaard tørklæde i uld/silke. Jeg bruger tørklæder året rundt og helst i uld, men de er lidt dyre, så det er også noget der altid er på "udsalgslisten". Købt til minus 60%.
Jeg ville have lavet indlægget lidt før, men det er først nu jeg ved hvad der var de virkeligt gode udsalgskøb - nemlig de ting, som jeg allerede har brugt masser af gange. Og som holder form i vask og ikke fnuldrer.
Etiketter:
becksöndergaard,
bedste køb,
liberty,
marmar,
nørgaard,
part two,
udsalg
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar