reklamepolitik

tirsdag den 3. marts 2015

Bedste ventetøj - som ikke er ventetøj


Er bukser fra Soft Gallery. Bløde, behagelige, men med lommer og smalle ben forneden, som gør at de ser lidt mindre joggingagtige ud - bilder jeg mig i hvert fald ind. Dem brugte jeg virkelig meget under min graviditet og også her efter, hvor et kejsersnitsar ikke er så kompatibelt med højttalede skinny jeans, som jeg ville ønske. Bukserne er jo egentlig ikke ventetøj, men fungerede perfekt som sådanne.

T-shirts blev jeg dog nødt til at købte den ægte vare og fandt at disse fra Gap var de allerbedste - super bløde, god længde og holder faconen i vask. (Hvis du er interesseret i brugte, har jeg en stak som jeg kan garantere, at jeg ikke får brug for igen...)



Udover ovenstående så er H&Ms 100 den. og 200 den. strømpebukser til den store mave også super gode, ligesom deres skinny jeans. Dog blev mit problem til sidst med jeans, at når de passede forneden, kunne de ikke nå op om maven og passede de over maven, så var de alt for løse nedenom - nuvel, det er muligvis kun den tvillingegravides problem!


Endelig jagtede jeg også en vinterjakke og det viste sig at være noget af et projekt, hvis man ikke ville have en parkamodel, men en frakke i uld. Jeg endte med nedenstående model fra et fransk mærke, i lækker kvalitet (60% uld). Desværre kom den aldrig i brug, da jeg som bekendt skulle være strengt sengeliggende i den sidste del af graviditeten, så hvis du mangler en (str. 40), sig endelig til.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar