reklamepolitik

søndag den 30. juni 2013

Virkeligheden


Uredigeret og ucensoreret aftensbords-rod med grimme bordskånere og den grimme gryde i stedet for Le Creuset'en.  Vi har testet chu-chum chili og olier med smag fra Gunnashøj.

Jeg er lidt fesen, når det kommer til chili...Den smager godt, den på billedet - og de andre også -  men generelt er de lidt for stærke til min smag. Jeg tror dog de er fortræffelig i gryderetter og i dressinger. Olien er med basilikum er derimod allerede en favorit! Den er fantastisk til tomatsalat, f.eks.  Og den med ramsløg er rigtig god i dressinger.

Produkterne har jeg fået tilsendt til prøvesmagning af Lahme kommunikation. I kassen var også pølser fra Kokkens Favorit. Desværre blev de leveret på én af de få temmeligt varme sommerdage, vi har haft, så da jeg kom hjem sidst på eftermiddagen og ville skynde mig at lægge dem i køleskabet, kunne jeg mærke, at de allerede var blevet alt for varme. Og et tjek med termometeret bekræftede min mistanke. Super ærgerligt, for jeg havde sådan glædet mig til at prøve dem.

Heldigvis er de andre ting super lækre, og dem vil vi få glæde af i lang tid endnu. Jeg forudser i hvert fald at basilikum-olien bliver en fast bestanddel i mit køkken.

sponsoreret indlæg: Jeg modtaget kassen med varer med henblik på at teste dem. Vurderingen er helt min egen :-)

2 kommentarer:

  1. jeg elsker hverdage med rod på spisebordet og de ufanatiske hverdagsmåltider! Tak for et virklighedsglimt!

    SvarSlet
  2. haha, selv tak. Det indlæg blev ucensoreret på alle måder, kan jeg se: Fyldt med tastefejl også..

    SvarSlet