Min weekend har været god, travl og stort set computerfri. Til gengæld har jeg både grillet, friluftssvømmet, været på lagersalg og loppemarked(er) - og indtaget stort set alle måltider på altanen.
I lørdags tog jeg først ud forbi Nué Notes lagersalg på Amager, men da jeg så køen udenfor vendte jeg hurtigt om og satte næsen mod Arenas lagersalg i stedet for. Videre på min rute tog jeg forbi ikke mindre end fire forskellige loppemarkeder og kom hjem med en masse fine ting - bl.a. sølvbrochen fra Volmer Bahner på billedet. Vel hjemme tog jeg en lur på altanen... Se dét var en god lørdag!
2 kommentarer:
Uhh, det lyder ellers tillokkende med Nué Notes lagersalg! De laver nogle smukke ting.
Der er for få lagersalg i Aalborg... Æv!
Ja, jeg fortrød også lidt at jeg var så utålmodig. Deres ting er så fine - men på den anden side er min nue notes silkekjole endt på trendsales, fordi jeg ikke har fået den brugt... :-)
Send en kommentar