reklamepolitik

mandag den 1. juni 2015

De første måneder



Tre børn mod to voksne er til tider en udfordring. Måske især hvis to af dem er nyfødte og den tredje kun er en lille mand på 3 år. Vi kommer tit til kort forstået på den måde, at vi simplethen mangler arme til at trøste, hjælpe og lege. Og det er egentlig det, der er det værste. Den fysiske del med mangel på søvn, til tider non-stop amning og alt det praktiske arbejde, der trætter, er da også hård, men det værste er den følelse af ikke at slå til, som indimellem er uundgålig, hvor man må gå på kompromis og ikke gøre tingene som man gerne ville, men som man har mulighed for. Jeg kan leve med at her roder, er halvbeskidt, at min frokost ikke er super spændende, men jeg synes ikke det sjovt at skulle gå på kompromis i forhold til børnene - og det er desværre uundgåeligt indimellem.

Vi har ikke haft verdens letteste start, vi har desværre været temmeligt sygdomsramte, men nu tror vi på forår (sommer - det er sgu da juni nu!) og bedre helbred.

Og det går meget bedre, der er mere rutine - selvom de jo i bund og grund og nogle uforudsigelig bæster i den alder - de sover rimeligt godt, også om dagen.

Tiden flyver afsted og går med alle de praktiske gøremål, en masse ture med vognen (damn you, alle jer, der parkerer cykler over det hele!), en masse bagerbrød, en masse amning og her de sidste par dage også med at få én dreng til at tage sutten, mens en anden én er holdt op med at bruge den. Meget belejligt inden et tandlægebesøg så vi uden at lyve kan sige, at han ikke bruger sut... 

De små får mere og mere personlighed - de er tvillingerne dag og nat, de to. Èn er en god sover og falder i søvn hvorsomhelst. Den anden skal vugges, svøbes, hoppes etc. Èn er en god spiser og én er en god sover. Èn elsker sutten, den anden ikke. Èn elsker nussekluden, den anden ikke. Èn vågner med et smil, en anden med et vræl. Og sådan kan jeg blive ved. Heldigvis er de begge glade og smilende babyer, der trods deres lidt tidlige og hårde start er virkelig godt med og som elsker deres barnevogn begge to. Så på dage, hvor alt er kaos, er den mit bedste våben.

Barsel med tvillinger er ikke samme ferie, som det var med storebror - jeg har lært multitasking på et helt nyt niveau - men heldigvis heller ikke (helt) så vanvittigt som frygtet. Lige pt., i hvert fald. Spørg mig igen, når de er mere mobile og kan stikke i hver deres retning.

(Er det stadig muligt at købe gå-seler her i landet, mon?)


1 kommentar:

  1. Yay, der var de to fine drenge jo i fuld figur. De ser skønne ud!

    SvarSlet