I dag er det marginalt lysere i vejret, jeg har set både vintergækker
og erantis på min vej - foråret er forhåbentlig på vej og jeg overvejer om ikke det
er tid til at komme ud af den grå/sorte vinteruniform og hoppe i noget
med lidt flere farver. Jeg har lige ryddet op i mit skab og det er
ærligt talt ikke så festligt, at alt er sort og gråt - lige bortset
fra enkelte marineblå dele.
Jeg har derfor luret lidt
på Monki. Ja, jeg er 100% udenfor deres målgruppe og altid
alderpræsident, når jeg vover mig ind i én af deres buttikker - og 90%
af tøjet vil jeg heller ikke købe. Fordi der er for meget poly og
akryl og fordi jeg har selverkendelse nok til at se det bare er mere
passende til én der er en del yngre end jeg.
Men, men -
de laver altså indimellem nogle fine ting. Tit opdager man det er ren
poly og bliver skuffet, men ikke denne gang - det er ren bomuld! De vil være
perfekte i min halv-kedelige garderobe.
Og det er ikke kun min garderobe jeg gerne vil opdatere - også bloggen her. Jeg har så mange billeder, så meget at vise. Mangler bare lige lidt tid. F.eks. har jeg været på min jomfru-tur til modemessen for børn (CIFF) for et par uger siden, som jeg gerne vil fortælle mere om end de par enkelte billeder, der ligger på instagram.
Tamara knitted top, 180 kr - find den her.
Lollo sweat painted flower: 280 kr. Find den her. (udsolgt pt. - men måske i butikkerne)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar